Seniorafslutning Efterår 2024

Herre Senior afsluttede efterårssæsonen med stil!
I lørdags holdt Herre Senior-afdelingen afslutning på en fantastisk efterårssæson, der blandt andet bød på oprykning til Serie 4! 
Dagen startede med en omgang americano i padel – måske var det centerchefen, der løb med sejren? 
Efterfølgende gik turen tilbage til klubhuset, hvor der blev uddelt priser til de spillere, der har gjort en ekstraordinær indsats på og uden for banen. 






Kun 17 år gammel og allerede en kæmpe profil på seniorholdet. Med et stort overblik på banen, en imponerende teknik og en arbejdsiver, der kan løbe solen sort, har Marius gjort sig bemærket på rekordtid. Uden for banen er han lige så vigtig – altid vellidt af både holdkammerater og trænerstaben. Tak for at du kom tilbage til KFUM, Marius – vi er stolte af dig! 




Marcus er en spiller, som enhver klub drømmer om. Han løfter altid holdets niveau, tager ansvar og ofrer sig for fællesskabet. Uden for banen er Marcus et socialt samlingspunkt, der altid har en vittighed klar til at løfte stemningen.
Tak for din utrættelige indsats, Marcus – vi håber, du bliver i klubben i mange år! 




Sven kom til klubben fra Karstoft i sommers, og sikke en tilføjelse! Med sit store smil, sit engagement og sin arbejdsmoral både på og uden for banen er Sven blevet en vigtig del af holdet. Som anfører viser han vejen på midtbanen og løber de sure meter, der gør forskellen.
Tak fordi du valgte Herning KFUM, Sven – vi glæder os til mange flere sæsoner sammen! 




Hvis du mangler et sted at spille seniorfodbold i Herning, er du altid velkommen til at kigge forbi! Vi træner på kunstbanerne tirsdag og torsdag fra kl. 19:00-20:30. Vi glæder os til at se dig! 


